“Diali (Sjælevandrer, #1)” af Charlotte Fischer

Titel: Diali (Sjælevandrer, #1)
Forfatter: Charlotte Fischer
Forlag: Forlaget Facet
Vurdering: ✮✮✮✮✮✩

Roneoak er navnet på det samfund, Cawi og Dahlia kender, og lever i. Roneoak ligger ved kysten. Det sidste sted for mennesket.
I Roneoak forsøger Cawi og Dahlia at opretholde en tilværelse. Der er mangel på alt. Og fremtiden er usikker.
Cawi fornemmer, at en altødelæggende trussel mod Roneoak er nært forestående. Cawi er overbevist om, at der findes mennesker på den anden side af bjergene. Derfor begiver Cawi og Dahlia sig ud på en rejse, som ændrer deres liv for altid.

IMG_4510 4

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Facet

Så er jeg tilbage! Jeg er for nylig startet på et nyt uddannelsesforløb, hvilket desværre har stjålet en del af min læsetid, men nu har jeg endelig formået at læse denne fine fantasyroman færdig og organiseret mine noter, hvilket jeg er SÅ glad for at jeg fik gjort.

Denne bog var som en øjenåbner for mig, både litterært og generelt. Vi møder først Cawi og Dahlia i Roneoak, en verden som føles skræmmende virkelig – ikke kun grundet de detaljerede og grundige miljøbeskrivelser, men også fordi at jeg ikke kunne slippe tanken om at de postapokalyptiske omgivelser som hovedpersonerne befinder sig i, måske ikke er så langt væk fra vores fremtid endda.

Diali er Charlottes Fischers debutroman og samtidig startskuddet til serien Sjælevandrer, som tegner til at blive en rigtig god og velkonstrueret fantasy-serie. Det er dejligt forfriskende med en young/new adult forfatter som tør tage chancer, ikke mindst plotmæssigt. Jeg var on the edge of my seat hele vejen igennem, og blev fuldstændig opslugt af denne verden samt Cawi Christopher Wick og Dahlia Freys mange op- og nedture.

Fischer beskriver stærkt venskab, spirende forelskelse og passioneret kærlighed med en sikkerhed og kompetence som gjorde mig målløs. Jeg kunne sidde med tårer i øjnene i ét kapitel, og få minutter senere have sommerfugle i maven og røde kinder over en hed kærlighedsscene, uden at jeg overhovedet var bevidst om det. Jeg kan simpelthen ikke vente på næste bind i serien!

Allerede ved første øjekast kan man se, at hér er en ambitiøs og knivskarp bog – og så gør det jo heller ikke noget at der en letpåklædt fantasyhelt på forsiden 😉

Jeg synes ofte at lignende typer romaner kan være rimelig langtrukne, så man kommer til at blive utålmodig og sulten efter mere handling.. men det var i hvert fald ikke tilfældet her. Tværtimod følte jeg nogle gange, at det næsten gik for hurtigt. Jeg ser det uden tvivl som et plus at bogen er pakket med spænding, men samtidig ville jeg ønske at der sommetider var åndepauser, hvor læseren udelukkende kunne fokusere på karaktererne og deres relationer til hinanden.

Når det så er sagt, er jeg stor fan af Sjælevandrer, og har i sinde at følge ihærdigt med i, hvad Charlotte Fischer udgiver i fremtiden. Her er en forfatter I skal holde øje med!

Jeg kan anbefale denne bog til alle fantasyhungrende læsere, der har lyst til at blive omsluttet af en helt vild fortælling med spændende, stærke og sommetider frusterende karakterer.
Spørger man mig, har denne bog lidt af alting og formår at jonglere med utallige fængende emner – alt i alt en forrygende debut.

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s